Blodkoagulation eksisterer generelt ikke, uanset om den er god eller dårlig.Blodkoagulation har et normalt tidsinterval.Hvis det er for hurtigt eller for langsomt, vil det være skadeligt for menneskekroppen.

Blodkoagulation vil være inden for et vist normalområde, for ikke at forårsage blødning og trombedannelse i menneskekroppen.Hvis blodkoagulationen er for hurtig, indikerer det normalt, at den menneskelige krop er i en hyperkoagulerbar tilstand, og hjerte-kar- og cerebrovaskulære sygdomme er tilbøjelige til at forekomme, såsom hjerneinfarkt og myokardieinfarkt, venetrombose i nedre ekstremiteter og andre sygdomme.Hvis patientens blod koagulerer for langsomt, vil det sandsynligvis have koagulationsdysfunktion, udsat for blødningssygdomme, såsom hæmofili, og i alvorlige tilfælde vil det efterlade leddeformiteter og andre bivirkninger.

En god trombinaktivitet indikerer, at blodpladerne fungerer godt og er meget sunde.Koagulation refererer til processen med blodets ændring fra en flydende tilstand til en geltilstand, og dens essens er processen med at omdanne opløseligt fibrinogen til uopløseligt fibrinogen i plasma.I snæver forstand, når blodkar beskadiges, producerer kroppen koagulationsfaktorer, som igen aktiveres til at producere thrombin, som til sidst omdanner fibrinogen til fibrin og derved fremmer blodkoagulationen.Koagulation omfatter generelt også blodpladeaktivitet.

Bedømmelse af, om koagulationen er god eller ej, sker hovedsageligt gennem blødning og laboratorieundersøgelser.Koagulationsdysfunktion refererer til problemer med koagulationsfaktorer, nedsat mængde eller unormal funktion og en række blødningssymptomer.Spontan blødning kan opstå, og der kan ses purpura, ekkymose, næseblødning, blødende tandkød og hæmaturi på hud og slimhinder.Efter traumer eller operation øges blødningsmængden, og blødningstiden kan forlænges.Gennem påvisning af protrombintid, delvist aktiveret protrombintid og andre genstande konstateres det, at koagulationsfunktionen ikke er god, og årsagen til diagnosen bør afklares.